Tjenesteteamet blogger

 

Så er det med stor glæde at vi kan meddele at der er fundet en ny forstander til Kolding Internationale Højskole. Her følger teksten fra Pressemeddelelse som blev sendt ud i går:

Det er med stor glæde, at vi kan informere om, at en enig bestyrelse har besluttet på bestyrelsesmødet d. 06.09.10. at Sigbjørn Sørensen ansættes som ny forstander for Kolding Internationale Højskole.

Sigbjørn Sørensen (43 år) er gift med Mette, og sammen har de 3 børn. Sigbjørn er nok mest kendt i det danske kirkelige landskab som opstarter af Rudehøj Efterskole, som han har været forstander på fra april 2001 – frem til 1. august i år, hvor Sigbjørn ønskede at fratræde.  Rudehøj Efterskole har sine rødder i dansk oase liv – en karismatisk fornyelse indenfor folkekirken. Sigbjørn har selv tilknytning til Odder Frimenighed.

Sigbjørn er uddannet som cand.mag i musik og dansk, og har senere taget pædagoikum og efteruddannelse indenfor skoleledelse gennem en årrække.

Sigbjørn brænder bl.a. for at arbejde med mennesker, hvor han kan bruge så mange af sine talenter som muligt med det formål, at der skabes noget bestående.

Udover det faglige er Sigbjørn Sørensen et musikalsk menneske, der ynder at spille musik i forskellige sammenhænge, sportslig interesseret med volleyball og motionsløb. Han er en mand, der nyder koncerter, bøger og film, og så er han vild med naturen. Sigbjørn er også et familiemenneske, der prioriterer sine nærmeste højt herunder vennekreds.

Sigbjørn Sørensen bliver tilknyttet højskolen pr. 1. oktober, men begynder som forstander pr. 1. december 2010, hvor skolens mangeårige leder Bent Christiansen har ønsket at fratræde.

Bestyrelsen for KIH nedsatte før sommerferien et ansættelsesudvalg, der har arbejdet med at finde en ny forstander til højskolen, som passer til de udfordringer som skolen står overfor netop nu.  Ansættelsesudvalget har bestået af 3 fra bestyrelsen, en repræsentant fra Apostolsk Kirke i Danmarks netværksledelse (som er kirkens øverste ledelse), en lærerrepræsentant fra højskolen samt en ekstern konsulent.

Processen endte så i går ved bestyrelsesmødet, hvor ansættelsesudvalget havde indstillet til bestyrelsen 3 kandidater, og med anbefaling af Sigbjørn Sørensen som den nye forstander. Bestyrelsen bakker som sagt enstemmigt op om denne beslutning.

Det er med stor glæde, at vi ser frem til det nye samarbejde med Sigbjørn Sørensen, og det understreger bl.a. også den store fællesmængde vi har i kærlighed til Kristus, kirken, mission og verden.

For yderligere information kontakt:Næstformand i bestyrelsen Christian Schmidt, tlf. 23218804

På ansættelsesudvalgets vegne,

Jesper Kure

Præst

 

Skrevet af Jacob Viftrup den 08 Sep, 2010 07:23AM Kategori: Træning og Udd. Tilføj kommentar

Hermed er det stillingsopslag som vil blive publiceret i kristelig dagblad og udfordringen i denne uge. 

Hvis du har adgang til vores intranet, kan du læse en yderligere forklaring der.

Skrevet af Tjenesteteamet den 08 Jun, 2010 11:59AM Kategori: Træning og Udd. Tilføj kommentar

Torsdag den 27. maj var tjenesteamet med til en visionsdag om højskolens fremtid.

Tilstede var endvidere højskolens bestyrelse, højskolens lederteam (5 lærere) samt 5 inviterede fra skolens repræsentantskab. 

Der blev fremlagt forskellige input om de overordende linier for skolens fremtid i en spændende og samtalende atmosfære.

Mødet mundede ud i en profil på den forstander som nu skal findes. Et ansættelseudvalg bestående af 2 fra bestyrelsen, 1 fra tjenesteteamet og en lærerrepræsentant skal nu udforme stillingsopslag og gennemføre ansættelsessamtaler.

Et stillingsopslag vil blive rundsendt en af de kommende dage.

Skrevet af Jacob Viftrup den 31 May, 2010 10:54PM Kategori: Træning og Udd. Tilføj kommentar | Se kommentarer [1]


Tak for fællesskab ved nationalrådssamlingen i lørdags.
Tak til Sønderborg, Aalborg, Aarhus og Stævneteam for de flotte videoindslag.
Tak til Vejle for det formidable værtsskab.
Tak til alle der giver sig selv ind i netværket og arbejder på, at vi fortsat vokser sammen i relation, tjeneste og mission

Se vidoer vist på nationalrådsdagen under nyheder

Få alle ressourserne fra dagen ved at logge ind på Intranettet

Skrevet af Tjenesteteamet den 10 May, 2010 11:28AM Kategori: Generelt Tilføj kommentar

Den 21. april var der indkaldt til et spændende møde. Henrik Holmgaard er af tjenesteteamet og Frikirkenets koordinationsgruppe, udpeget til at lede og facilitere en proces som omhandler en fælles uddannelsesstrategi for kommende præster og ledere og for efteruddannelse af nuværende præster og ledere.

Gruppen består af følgende:
Henrik Holmgaard - apo/facilitator af uddannelsesstrategi for frikirkenet
Thomas Willer - uddannelses-udvalg i Baptiskkirken
Lasse Åbom uddannelsesudvalg i Baptiskkirken
Tonny Jacobsen - Formand for Frikirkenet og ledergruppen i Pinsekirken
Jakob Viftrup - Tjenesteteamleder, apostolske netværk
Peter Gøtz - Leder af Missionsforbundet
Leif Petterson - Leder af Harvest BA/MA uddannelsen, 
Kent Jakobsen - Leder af Mariager Højskole
Bent Christiansen - Leder af Kolding Internationale Højskole
Ole Drejer - Souchef, Kolding internationale Højskole


Det var et spændend og konstruktiv møde og gruppen mødes igen den 24. juni. Inden da skal to underudvalg arbejde med konkret forslag til henholdsvis grunduddannelse og efteruddannelse.


Se vedhæftede fil med slides fra dagen.

Vedlagt fil: oplaeg_til_uddstrat_210410.pdf
Skrevet af Jacob Viftrup den 06 May, 2010 12:00AM Kategori: Træning og Udd. Tilføj kommentar

Den 27. maj deltager repræsentanter fra tjenesteteamet i en visionsdag sammen med bestyrelsen for højskolen og repræsentanter fra både lærergruppen og repræsentantskabet.


Her skal drømmes og drøftes hvilken højskole vi forestiller os i fremtidenn, og med baggrund i den samtale skal nedsættes et ansættelsesudvalg, som tager fat på at finde den nye højskoleforstander, som kan lede skolen i den ønskede retning.

 

Skrevet af Jacob Viftrup den 30 Apr, 2010 12:00AM Kategori: Træning og Udd. Tilføj kommentar

Den 19. marts kunne man i Kristelig Dagblad læse, at det åbenbart er syndigt i Apostolsk Kirke og Pinsekirkerne at kritisere ledere. Heldigvis tog Frikirkenets pressetjeneste og Tonny Jacobsen, leder af Frikirkenet til genmæle. Følgende pressemeddelelse blev sendt ud:

Det er tilladt at kritisere en kirkes præst eller leder – også i pinsekirkerne og i Apostolsk Kirke.

Fredag den 19. marts kunne man læse en nyhed på Kristeligt Dagblads hjemmeside om, at frikirkepræster fra pinsekirkerne og Apostolsk Kirke mener, at det er syndigt at kritisere en leder eller præst i kirken.

Men noget er helt galt. For i artiklen tager Tonny Jacobsen, der er formand for FrikirkeNet og talsmand for pinsekirkerne, klart afstand fra den holdning, at man ikke skal kunne tåle kritik:
– Hvis man mener, at man som leder i pinsekirken er hævet over det, at man kan stille sig kritisk over for lederen, så er jeg meget uenig, siger Tonny Jacobsen.

Samtidig er hele det statistiske grundlag for artiklen mere end tyndt. I artiklen fremgik det, at 33 procent af de adspurgte præster i en undersøgelse havde sagt, at de var meget enige eller noget enige i, at det er syndigt at kritisere lederskabet. Det vil altså sige, at man vinkler en artikel ud fra, hvad mindretallet mener – og ikke hvad et meget klart flertal mener.

Dertil kommer, at undersøgelsen, der er udført af ph.d.-studerende Ib Sørensen, kun omfatter 32 svar, og at de omtalte 33 procent dermed kun handler om 10 personer. 
- 10 besvarelser kommer altså til at tegne billedet af, hvad mere end 150 kirkeledere mener. Disse kirker og grupper er så i øvrigt en noget ulogisk blanding af apostolske kirker, pinsekirker og grupper som Evangelist og Faderhuset. Pinsekirkerne og Apostolsk Kirke har været her i landet i snart 100 år. Evangelist og Faderhuset er nye og ganske kontroversielle fællesskaber. Hvor seriøst er det at blande holdninger til lederskab fra så forskellige størrelser sammen? skriver Tonny Jacobsen i et debatindlæg, der er bragt i Kristeligt Dagblad den 24. marts.

- På baggrund af det oplyste kunne man godt forestille sig, at ikke en eneste af de 10 "enige" eller "delvist enige" respondenter overhovedet kommer fra Apostolsk Kirke eller pinsekirkerne. For slet ikke at tale om, at de 66 procent eller mere, der altså er uenige, slet ikke tillægges nogen vægt, skriver Tonny Jacobsen.

Den 23. marts erkender Kristeligt Dagblad i en officiel rettelse, at den statistiske baggrund for artiklen er faldet fra hinanden, for ”tallene var ikke korrekte. De rigtige tal viser, at det kun er mellem hver sjette og hver syvende leder, som anser kritik af lederskab for syndigt.” Dette bekræfter endeligt, at artiklens påstand om pinsekirkerne og Apostolsk Kirke på ingen måder holder vand.

FrikirkeNets over 110 medlemskirker og -institutioner gennemfører i øjeblikket en høring af et sæt etiske retningslinjer for frikirkepræster. Netværkets ledere ønsker på denne måde at være med til at sikre en sund balance på områder som sex, magt og penge, der er kendt som åbenlyse menneskelige faldgruber.

Links:

Artiklen 19/3 i KD:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/360000:Kirke---tro--Religioese-ledere-ser-kritik-som-syndigt  

Rettelse 23/3 i KD (nederst på siden ”Kort Nyt”)
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/360361:Danmark--Kort-nyt

Tonny Jacobsens debatindlæg 24/3 i KD:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/360464:Debat--Kuk-i-statistikken--Pas-paa-med-brugen-af-eksperter  

 

Skrevet af Stephan Viftrup den 27 Mar, 2010 12:00AM Kategori: Frikirkenet Tilføj kommentar

Så ligger der et nyhedsbrev fra tjenesteteamet som er sendt rundt til alle præster og ledere i netværket.

Du finder der her

 

Skrevet af Jacob Viftrup den 17 Feb, 2010 01:41PM Kategori: Generelt Tilføj kommentar

Apostolsk Kirke i Risskov lægges sammen med Citykirken i Århus.
Ved menighedsmøde d. 2. februar besluttede menigheden i Risskov sig for endelig sammenlægning med Citykirken Århus.

Beslutningen følger menighedsmøder i både august og oktober, hvor emnet var på dagsordenen. På begge menighedsmøder har det været en enstemmig indstilling at tilslutte sig Citykirken. Det er ønsket om at bære sammen i en større flok, og længselen efter at kunne sætte et tydeligere aftryk på sin by, som har været omdrejningspunktet for visionerne om at gå sammen. Allerede siden november har Apostolsk Kirke i Risskov med stor glæde holdt fællesgudstjenester med Citykirken.

Mere info på vej.

Skrevet af Jacob Viftrup den 11 Feb, 2010 12:00AM Kategori: Generelt Tilføj kommentar

Den 5. februar var Martin, Jesper og Jacob igen inviteret med til et møde med Højskolens bestyrelse. Formålet denne gang var at drøfte de forskellige input der er kommet fra diverse brugerundersøgelser både på vores regionalesamlinger, blandt de øvrige europæiske landes apostolske kirker, blandt tidligere elever osv. 

Vi mødes med dem igen i April måned til endnu en drøftelse.

Skrevet af Jacob Viftrup den 08 Feb, 2010 12:00AM Kategori: Træning og Udd. Tilføj kommentar