
Frikirkenets Lederkonference
Fra Fredag, 10. november til Lørdag, 11. november 2023
Selv det mindste mod kan gøre en forskel.
Der er store kræfter i mod. Selv i det lille hverdagsmod, som gør sig gældende, når vi ser den forbipasserende i øjnene, hjælper en fremmed eller bringer troen i spil i en tilfældig samtale.
Mod kan forandre en hel kultur i en kirke gennem små handlinger, der bryder konformiteten. Ja, selv kulturen i et samfund kan forandres.
Kristus gav disciplene et mod og en kraft, der bragte evangeliet længere ud end de nogensinde havde drømt om.
På FrikirkeNets lederkonference 2023 sættes gennem oplæg, debatter og netværk fokus på det lille ord med så stor betydning.