Gør Sommercamp til en endnu bedre oplevelse

Hvert år samles over 1000 mennesker til en uge fyldt med fællesskab, nærvær og ægte feriestemning på Sommercamp i Kolding. Det er en fest – og du er inviteret til at gøre den endnu federe!

Vil du være med bag kulisserne? Vi leder efter friske hænder til vores Service Team. Som en del af teamet hjælper du med diverse praktiske småopgaver i løbet af SC26, der sikrer, at alt glider let, og at alle trives.

Hvad kan du forvente?
👉 Lettere praktiske opgaver, hvor alle kan være med.
👉 Et stærkt fællesskab med de andre frivillige.
👉 Muligheden for at bidrage til Camp’ens hjerte.

Teamet ledes af vores Camp-koordinator, Michelle Lundsteen. Er du nysgerrig, eller er du klar til at give en hånd med?

Udfyld formularen her >>

Sommercamp 2026: Kraft til at være

Sommercamp er det årlige mødested for Apostolsk Kirke Danmark. Her mødes vi som kirker, ledere og enkeltpersoner for at møde Jesus på en frisk måde – til frelse, fornyelse og genopfriskning af kald og formål.

Sommercamp 2026 samler os om Jesu løfte: “I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer…” (ApG 1:8). Det er ikke bare et løfte om styrke til at gøre mere – men en invitation til at leve et helt liv i Guds kraft.

Temaet KRAFT TIL AT VÆRE… handler om, at Gud ved sin Ånd giver os kraft til at være vidner – frimodige, tydelige og kærlige i mødet med mennesker. Men det handler også om at være i bredere forstand: at være menneske, kristen, ven, ægtefælle, leder, arbejder, tjener – og at leve hverdagen med en indre styrke, der ikke kommer fra os selv.

På Sommercamp vil vi skabe plads til fornyelse, udrustning og stærke Jesus-møder. Vi tror, at Helligånden ikke blot ændrer vores handlinger, men former vores liv. Sommercamp bliver et samlingspunkt, hvor Gud møder os – og giver os kraft til at være dem, han har kaldet os til. Som enkeltpersoner, familier og kirker.

Læs mere og tilmeld dig her

Bemærk, at der er rabat på din billet, hvis du tilmelder dig før 1. maj.

På Sommercamp 2026 får vi som altid besøg af spændende gæster fra ind- og udland. Mennesker gæster Camp’en som deltagere, mens andre kommer for at tjene os.

Det er en sor glæde for os at præsentere Pastor Glyn Barrett fra Audacious Church i Manchester, England. Glyn er stifter og ledende præst i kirken, som i dag har adskillige lokationer i både England og i Europa.

Glyn er kendt som en kompetent leder og fantastisk formidler, der både inspirerer og provokerer til at realisere det maksimale potentiale, Gud har lagt i kirker og mennesker.

Glæd dig til at høre Pastor Glyn hele onsdag på Sommercamp 2026!