Konferencen AY&YA Summit, der finder sted på Acts Academy d. 23.-24. oktober er for dig, der arbejder med teenagere og unge voksne – eller brænder for at lære, hvordan du kan gøre en forskel for den næste generation.
Der sker noget særligt blandt unge lige nu. Vi ser en voksende nysgerrighed og åbenhed over for tro og Jesus, og måske har der aldrig været et bedre tidspunkt til at investere i, hvordan vi som ledere og kirker kan dele evangeliet, skabe rum for discipelskab og række ud til den næste generation.
AY & YA Summit er skabt for dig, der arbejder med teenagere og unge voksne. Her får du mulighed for at blive inspireret, udrustet og styrket til at møde den voksende åbenhed blandt unge og være med til at bygge Guds rige for kommende generationer.
Sammen med Acts Generations og Acts Academy og vores særlige gæster Josh Geerling og iSEE Youth Worship fra iSEE Church i Australien skaber vi to dage med åndeligt input, praktisk undervisning og stærke relationer.
Kom og bliv fyldt op, udfordret og udrustet til den næste sæson i arbejdet med teenagere og unge voksne.



