#APKSummit 2021 på fire lokationer

Det er i øjeblikket ikke muligt at samle så mange mennesker, som vi plejer, og derfor vil lederkonferencen #APKSummit 2021 blive afviklet i en lidt anderledes version. Men den glædelige nyhed er, at vi IKKE behøver at aflyse.

Sæt kryds i kalenderen ved d. 30. januar 2021 kl. 9-15. Vi vil samles på fire lokationer rundt omkring i landet: Aalborg, Herning, København og Kolding. Der bliver tid til fællesskab, lovsang og bøn, til at netværke og nyde fællesskabet med ledere for andre kirker i nærområdet.

Temaet bliver det samme som i 2020, nemlig Indefra og ud, og undervisningen bliver både ved præster i netværket og gæstetalere.

Mere information om tilmelding og program kommer senere. Kurset Menighedsbaseret Teologi, som ligger i forbindelse med #APKSummit vil blive afholdt i Kolding som planlagt, og der vil komme mere information om dette ud til deltagerne inden længe.

Vi glæder os til en anderledes, men god konference sammen med ledere fra hele landet.

Jobopslag: Efterskolen Kildevæld søger forstander

Brænder du for teenagere med fart over feltet, og har du fokus på høj faglighed? Så er du måske Efterskolen Kildevælds nye forstander. Efterskolen søger med start fra 1. august 2021 en ny forstander, som sammen med dygtige og erfarne lærere fortsat skal udvikle skolen, så den kommer til at fremstå endnu tydeligere på Danmarkskortet.

Efterskolen Kildevæld ligger i Kolding, og skolen har på nuværende tidspunkt 110 elever fordelt på en 8. klasse, to 9. og to 10. klasser og 25 elever på Euroclass samt 20 medarbejdere. Ud over de almindelige skolefag, har skolen en lang række valgfag som fodbold, sang, dans, musik og e-sport.

Ansøgningsfristen er d. 4. januar, og hele jobopslaget kan ses herunder.