Undervisningslejr på Efterskolen Kildevæld

Årets undervisningslejr foregår på Efterskolen Kildevæld i Kolding i efterårsferien fra d. 17.-21. oktober. Lejren er for de teenagere, som skal ungdomsvelsignes i skoleåret 2021/22.

Lejren er en rigtig god ’kickstarter’ for de undervisningsforløb, som kommer til at foregå lokalt. At teenagerne kommer til at tilbringe en lejr med andre teenagere og ledere fra hele landet kan være med til at præge deres tro, venskaber og ungdomsår lang tid frem.

Tilmeldingen til undervisningslejren er åben her .

 

Ny præst i Sønderborg

Søndag d. 19. september kl. 10 indsættes May Jeznach Madsen som præst og menighedsleder i Sønderborg Frikirke. May har i en årrække ledt Gospelfællesskabet Sønderborg og fungeret som præst i Gospelkirken, som er en del af Sønderborg Frikirke med egen gudstjeneste en gang om måneden. Det fortsætter hun med, men fra 1. august er hun ansat fuld tid som præst og leder for begge kirker.

May afløser Lars Lindskov Beck, som fratræder sit hverv efter 14 år. Lars vil dog stadig være en del af Sønderborg Frikirke, men tjene med som frivillig.