Spændende events for teens og unge

Året er i fuld gang, og Acts Generations har haft travlt med at forberede nogle fantastiske arrangementer for teenagere og unge i årets første halvdel.

Teenagelejr på SJælland

I påskeferien d. 2.-4. april er der Teenagelejr på Feddet Camping, Faxe, på Sjælland. Det bliver 2 overnatninger, 3 dage fyldt med hygge, fællesskab, Jesus og minder, der varer ved. Der er planlagt vilde og sjove aktiviteter, stærke samlinger og masser af plads til at lære hinanden bedre at kende. Læs mere og tilmeld dig her

Acts Generations Summer

Tilmeldingen er også åben til det enestående  Acts Generations Summer!

Early bird-prisen er tilgængelig (1300 kr. for AKBU-medlemmer) frem til 1. maj.

Læs mere og tilmeld dig her

Acts Generations Summer Team 

Hvis du har et hjerte for at tjene den næste generation og har lyst til at være en del af vores fantastiske AGS-team, er ansøgningerne åbne indtil ugen efter APK Summit. Du er meget velkommen til at indsende denne ansøgningsformular, og et medlem af vores team vil kontakte dig.

Ledelsesrokade på Kildevæld Efterskole

Pr. 1. august 2026 sker der en ændring i ledelsen på Kildevæld Efterskole. Ændringen sker med fokus på kontinuitet, tryghed og et fortsat stærkt samarbejde i ledelsesteamet.

Det nuværende ledelsesteam består af:

  • Jørgen Rasmussen, administrativ afdelingsleder
  • Josh Menning, pædagogisk afdelingsleder
  • Kamilla Seerup, forstander

Kamilla Seerup træder ud af rollen som forstander og fortsætter fremover som viceforstander. Dermed bevares det tætte samarbejde i ledelsen, som fortsat vil være det samme – blot med justerede roller. Tak til Kamilla for hendes store indsats som forstander.

Kamilla fortsætter skoleåret ud som forstander. Fra 1. august 2026 tiltræder Josh Menning som ny forstander for Kildevæld Efterskole.

Josh er 42 år, amerikaner, men fik i 2025 dansk statsborgerskab. Han er uddannet i musik og fransk på universitetet i USA. Han har desuden for tre år siden taget en master i pædagogisk uddannelsesledelse i Danmark. Josh er et menneske, der med sin gudhengivne livsholdning og ydmyge personlighed sætter positive aftryk, og han er i dag en elsket og værdsat leder og lærer på Kildevæld.

Kildevæld ser frem til det fortsatte arbejde med at skabe en tryg, udviklende og engagerende hverdag for elever og medarbejdere. Vi glæder os til at følge med i Kildevælds udvikling under ledelse af Josh og det nye ledelsesteam.

Stort tillykke til Josh Menning – og til Kildevæld!