Evangelisation med mange ansigter
Det missionale element af kirkelivet har og har altid haft vidt forskellige udtryk i Apostolsk Kirke. Når man dykker ned i historien, er der mange eksempler på kreativ opfindsomhed og vilde ideer, der ikke kun blev tænkt, men faktisk også ført ud i livet. Pladsen her er for kort til at præsentere dem alle, men de fleste har det til fælles, at de ofte er udtænkt af unge eller sat i værk for at træne og udruste unge og give dem anledninger til at dele deres tro med andre. For troen vokser, der hvor den bliver brugt.
I Odense fik ungdomsgruppen lov til at købe en gammel DSB-bus, hvis de selv kunne skaffe pengene til det. Det var midt i 70’erne, og det lykkedes at skaffe 30.000 kr., bl.a. fordi flere af de unge tog sommerferiejobs og donerede det hele til Jesus-bussen, som den kom til at hedde. Det var en tid, hvor det var moderne at lave kaffebar, og hvor gadeevangelisation med ”traktater” og friluftsmøder hørte med til dagens orden. Bussen blev dekoreret med slogans og indrettet med hyggelige borde og bænke, køkken og et par sovebrikse, og de næste år kørte den rundt til de fynske kystbyer alle hverdagsaftener med teams af unge, der brændte efter at dele budskabet om Jesus med andre. Lise Daugaard var en af de unge, der dengang tog initiativet til den rullende kaffebar.
”Bussen var spændende, og den trak unge kristne til,” siger hun. ”De ville gerne ud, og så hørte de om, at her kan du komme på mission en ganske almindelig hverdag, du behøver ikke at tage til Afrika. Vores ungdomsgruppe voksede, så på det tidspunkt var der over 40 unge mennesker i kirken.”
Jesus-bussen blev også brugt til menighedsudflugter, og den var anledningen til, at kirkens ungdomskor kom vidt omkring og kunne besøge menigheder langt væk. Derudover skabte det praktiske arbejde masser af anledninger for de unge til at samles.
”Bare det, at vi kunne komme ud og lave mission som unge mennesker, det betød rigtig meget, også for vores fællesskab,” siger Lise Daugaard. ”Men bussen skulle også vedligeholdes, så vi mødte op lørdag morgen kl. 9, og det var jo praktisk arbejde, snak og knofedt og sæbe, og det giver fællesskab, der lærer man hinanden at kende, også på de sure dage.”
I dag er det ikke en bus, der ruller ud i gaderne i Odense, men et par sofaer fra IKEA. En af de unge fik en vild ide, og nu er kirken til stede midt i gågaden cirka en gang om måneden, hvor de inviterer folk på kaffe og en snak om livet. Sofaerne er et spøjst blikfang, der indbyder til at komme nærmere og slå sig ned, og det har ført til mange gode snakke i byens natteliv.