Apostolsk Kirkes historie

Apostolsk Kirke hører med sine ca. 4000 medlemmer til blandt de mellemstore frikirker i Danmark. På verdensplan tæller den mellem 5 og 7 millioner, men hører som en del af pinsebevægelsen med til en gruppe af kirkesamfund, som tilsammen tæller hen ved 500 millioner mennesker.

En ny pinse

Apostolsk Kirke har sin oprindelse i en vækkelse i Wales i England i årene 1904-05. I denne periode blev flere end 100.000 mennesker så kraftigt berørt af kristendommens budskab om omvendelse, at det fik en mærkbar indflydelse på hele samfundet. Værtshuse, bordeller og spillehaller blev lukket og folk trængtes for at komme til kirkerne og missionshusene.

Nogenlunde samtidig var en vækkelse i gang i USA, som havde sit udspring i en lille forsamling, som holdt til i en lagerbygning på Azusa Street i Los Angeles. Pinsevækkelsen kaldte man den nye bevægelse, et navn som henviser til den første pinse kort efter Jesu opstandelse og himmelfart, hvor Jesu disciple fik Helligånden og blev udrustet med frimodighed til at prædike budskabet om Jesus og gaver til at helbrede de syge, tale i tunger, profetere, uddrive onde ånder og meget mere.

Vækkelsen kommer til Danmark

Den norske metodistpræst TB Barrat bragte begivenhederne fra Los Angeles til Danmark. Han havde besøgt vækkelsen i Los Angeles og blev kort efter i 1907 inviteret til at tale i et par metodistkirker i København. På det tidspunkt havde der allerede været en del vækkelsesrøre i København, og der var derfor stor åbenhed over for hans budskab om Helligåndens fylde og kraft. 

I 1908 sluttede den berømte skuespillerinde Anna Larssen sig til pinsebevægelsen, og et år senere opgav hun sin skuespillerkarriere, hvilket skabte stor opmærksomhed og forundring både i teaterverdenen og i befolkningen som helhed. Hun mødte KFUM-sekretær Sigurd Bjørner på en af sine missionsrejser rundt i landet, og de giftede sig i 1912. Han havde også oplevet de nye vækkelsesvinde, og de rejste flere somre i træk rundt i landet for at missionere med et mødetelt og en ombygget togvogn, som de kaldte evangelievognen. Der blev i den forbindelse grundlagt adskillige menigheder. Vækkelsen førte senere til dannelsen af Evangelieforsamlingen i København under Sigurd og Anna Larssen Bjørners ledelse. 

Brud og forsoning

I begyndelsen af 1920’erne besøgte de Wales og blev grebet af det menighedssyn, som de blev præsenteret for der. Sigurd Bjørner fremlagde deres oplevelser for Evangelieforsamlingen. Mange hilste det nye syn velkommen, men nogle var også imod, så det endte med et brud, og i 1924 dannedes Den Apostolske Kirke i Danmark som en frikirke under Bjørners ledelse. Senere ændredes navnet til Apostolsk Kirke. En række menigheder rundt omkring i landet sluttede sig til det nye kirkesamfund, mens andre valgte ikke at tilslutte sig. 

De første årtier førte adskillelsen til afstand og dårlig luft mellem de to pinseretninger, og selv om uenighederne fortonede sig lidt i årenes løb – de to bevægelser havde trods alt stadig mange ting til fælles -  var det først i 1998, at der officielt blev givet hånd på forbrødringen ved to forsoningsmøder på bevægelsernes sommerstævner.

I dag samarbejder pinsekirker og apostolske kirker lokalt og nationalt på mange fronter, og i nogle byer har de endda valgt at slå sig sammen til én kirke og bl.a. bruge de fælles kræfter til at gøre en forskel i deres lokalsamfund.

Læs mere på jubilæumssiden