Bestil jubilæumsbogen nu og få den udleveret på Sommercamp
Så er den her! Den 7. juli udkommer bogen "Altid Trofast", der fortæller historien om Apostolsk Kirke, en bevægelse, der ikke er gået i stå, som stadig er fuld af liv, og som fylder 100 år i 2024. Det er særligt de seneste 20 år, der bliver beskrevet, men bogen trækker også tråde tilbage til tidligere tiders begivenheder og kirkeliv.
Du kan forudbestille bogen nu og få den udleveret ved Sommercamp eller få den sendt til en pakkeboks tæt på dig. Se pris og bestil her
I 2006 stod Apostolsk Kirke ved en skillevej. De foregående år havde det nationale lederråd forsøgt at invitere unge præster med i ledelsen på landsplan. Men alle havde sagt fra. Spørgsmålet var, om Apostolsk Kirke som
bevægelse havde en fremtid, uden at næste generation kom med?
Ved en præstesamling det år lød et alvorligt profetisk ord, som udfordrede ledelsen til at opsøge og forsone sig med mennesker, som oplevede smerte over tidligere beslutninger – og til at skabe en situation, hvor ”fædres
og sønners hjerter bøjer sig mod hinanden”, som profeten Malakias beskriver det.
I bogen fortæller over 80 personer deres historier fra Apostolsk Kirke gennem de seneste 20 år, med tråde tilbage til oprindelsen for 100 år siden. De fortæller om en bevægelse, som ikke er gået i stå. Som valgte
at stoppe op, starte en ”Malakiasproces”, og som i dag har fundet vej til at være et netværk af kirker og et fællesskab af tjenester på tværs af generationer.
Glæd dig til at læse om lokale kirker, der er fulde af musik, tro, mission og omsorg. Og læs de inspirerende livsfortællinger fra dem, der har valgt en lokal apostolsk kirke som sit hjem. Hør om helbredelser, nyfunden
tro og et liv, der er blevet forvandlet. Alt sammen fordi Gud er …
Altid Trofast.