Diakonidag med fokus på frikirkers sociale arbejde
Flere og flere frikirker i Danmark har øget deres fokus på socialt arbejde, og lørdag d. 4. maj inviterer Frikirkenet for første gang til en fælles diakonidag, hvor der både er tid til undervisning, netværk og fællesskab med andre, der har Danmark på hjerte.
Igennem dagen vil der være oplæg og workshops med bl.a. Mikael Wandt Laursen, Dorthe Suell, Rie Skårhøj, Dina og Ulrik Siegumfeldt, Tabita Jørgensen og Stella Kræmer. Emnerne spænder bredt fra diakoni i bibelsk kontekst og analyser af diakoni i praksis over fortællinger fra ildsjæle, der allerede er i fuld gang til workshops med emner som ledelse af frivillige og praktiske eksempler på organisering af fx foodbank og familienetværk.
Hvis du gerne vil engagere dig og gøre en forskel i din kirkes lokale arbejde, kan du helt sikkert finde ny inspiration, netværkskontakter, motivation, ressourcer og forbøn.
Konferencen finder sted på Kolding Internationale Højskole. Tilmeld dig her.