FRIHED: Undervisningslejr på Kildevæld
FRIHED er temaet for dette års undervisningslejr for de teenagere, der skal ungdomsvelsignes i apostolske kirker her i den kommende sæson. Lejren kommer til at indeholde relevant undervisning, nye relationer og et tættere forhold til Jesus.
Det er Cecilia og Jonas Lykke Martinet + team, der står i spidsen for lejren, som er et unikt tilbud i det apostolske netværk. Flere kirker i netværket har undervisningslejren med som en fast del af eller som et frivilligt supplement til den løbende undervisning op til ungdomsvelsignelsen.