Jobopslag: Leder til farm i Afrika
Gør en forskel, få en oplevelse for livet og en stor faglig udfordring.
Hvis du er landmand og har lyst til at prøve noget spændende, så er chancen her.
Vi søger en leder til en farm på 110 ha i Zambia med 120 malkekøer plus opdræt samt 20 ha bananproduktion. Her er ca. 50 ansatte inkl. afdelingsledere, mekanikere og administration.
Farmen er efter afrikanske forhold moderne, bl.a. med nyere sengebåsestald, ”side by side"-malkestald og større maskinpark.
Der forventes relevant faglig uddannelse, ledererfaring, kommunikation på engelsk i skrift og tale; og at have overskud til, i en travl hverdag, både at styre, træne og udvikle.
Farmen drives som kommerciel farm med det formål at støtte uddannelse af kirkelige ledere, skabe indkomst for farmens medarbejdere og udvikling for området som helhed.
Vil du høre mere? Henvendelse kan rettes til Brian Sandfeld på tlf. 21 73 59 55 eller briansandfeld@yahoo.com .
Detaljeret jobbeskrivelse kan ligeledes rekvireres her.