Ny præst i Valby
Københavns Frikirke indsætter først i det nye år Jeppe Möglich som lokationspræst i Valby. Jeppe er 29 år og gift med Hannah Løndorf Sarkez Möglich. Han er uddannet can.theol fra KU i sommers og har i de senere år været præsteaspirant i KBH Frikirke. Først under Jørgen Mortensen og seneste under Jacob Viftrup.
Netværkskirken Metropol i Valby blev i sommers en del af Københavns Frikirke under arbejdstitlen “Et større København”. Sammen med Lyngby Frikirke fungerer de tre kirker nu som én kirke med tre lokationer.
Jeppe skal samle et team og lede lokationen i Valby med særligt ansvar for gudstjenester, fælleskab/netværk og lokale, missionale initiativer i området. Samtidig indgår han i det tjenesteteam af præster og ledere, som udgør den daglige ledelse i “Et større København”. Jeppe vil også have enkelte tværgående ansvarsområder.
Carsten Fog Hansen var præst i Valby ved sammenlægningen, men i processen fik Carsten ny rolle som præst i fællesskabet med ansvar for træning og undervisning på tværs af lokationerne.
Tillykke til Jeppe Möglich og til Københavns Frikirke.