Persondata i trygge hænder
Som alle andre foreninger og virksomheder har vi også i Apostolsk Kirkes netværk forholdt os til den nye persondataforordning, og vi har indført en række tiltag for at imødekomme de nye regler og krav. Det betyder, at dine personlige oplysninger (stadig) er i trygge hænder hos os. Se evt. vores opdaterede persondatapolitik her.
Især for de små fællesskaber og kirker er persondataforordningen en stor mundfuld, fordi man ofte ser sin kirke mere som en udvidet familie end blot en forening, man er medlem af. Derudover er der mange frivillige, som giver et nap med, og den nye lov gælder også for dem, ikke kun for de ansatte.
Lovens ikrafttræden og alle forberedelserne op til datoen d. 25. maj er første skridt i en proces, der skal ændre kulturen omkring indhentning og opbevaring af persondata. I de kommende måneder vil Apostolsk Kirkes Servicecenter, som servicerer alle netværkets kirker, fortsat være behjælpelig med vejledning og opfølgning, når der opstår konkrete spørgsmål til alle de teoretiske og praktiske punkter, en sådan lov indeholder.
Det er altid muligt at henvende sig enten til sin lokale kirke eller til Servicecenteret, hvis man har spørgsmål eller gerne vil slettes fra vores kontaktdatabaser.