Husk at tilmelde dig til #APKSummit

#APKSummit 2024 afholdes den sidste weekend i januar, og temaet er ”Velsign os igen”. Husk at tilmelde dig senest mandag d. 15. januar.

Vi fejrer 100 års jubilæum i 2024 og vi ser tilbage på 100 år med stor taknemmelighed for alt det, Gud har gjort. Men vores kald som bevægelse er ikke først og fremmest at skrive historie, men at skabe historie, og vores bøn er: “Gud, Velsign os igen. Fyld os igen. Giv os mod til at være kirke ind i vores tid. Send os igen – som dit folk, på tværs af generationer.”

Vi vil have et særligt fokus på hvordan vi kan skabe en kultur, hvor vores børn bliver en endnu større del af vores kirke. Så vi tager deres tro og tjeneste alvorlig og giver dem et medejerskab. De er vores “nu-generation” og ikke “næste-generation. “Gud, velsign vores børn igen.”

Lederkonferencen er åben for alle ledere i de lokale kirker og skoler.Er du præst, menighedsleder, ungdomsleder, børnekirkeleder, lovsangsleder eller på anden måde leder, så er det her muligheden for at mødes med andre ledere i det apostolske netværk. Ægtefæller er velkomne.

Tilmeld dig her

Jobopslag: Præster til Esbjerg og Odense

To af kirkerne i det apostolske netværk søger i øjeblikket en præst. Det er Jacobskirken i Odense og Jakobskirken i Esbjerg

Jacobskirken i Odense er en kirke i forandring, midt i et større generationsskifte og med vækst på flere områder. Kirken vil gerne være et ressourcecenter for Odense og Fyn, så fællesskaber med Jesus i centrum rejses og trives. De ønsker at udvikle og udruste tjenester, der virker til evangeliets udbredelse.

Kirken søger en familiepræst, der kan fungere som samlende figur for børnefamilierne i samarbejde med et team på omkring ti børne- og teenagemedarbejdere. Ansøgningsfristen er d. 20. januar 2024

Jakobskirken i Esbjerg har som mål at være en aktiv og synlig del af byen og et sted, hvor mennesker kan søge et åndeligt fællesskab, men også få helt almindelige behov dækket. Når kirken samles til gudstjeneste på tværs af generationer, er de 8-10 nationer repræsenteret.

Kirken søger en præst, der har lyst til at slå sig ned i Esbjerg og bygge menighed på den lange bane. Ansøgningsfrist er d. 15. januar.

 

Du kan se begge jobopslag i deres fulde længde herunder.

Ny præst i Silkeborg

Silkeborg Frikirke har ansat Henrik Sonesson som ny præst pr. 1. januar 2024.

Henrik er vokset op og har sin baggrund i Kolding og i Kirkeibyen. De seneste 3,5 år har han boet i London, hvor han har læst en MA i teologi og arbejdet på fuld tid som leder for børne- og ungearbejdet i en menighed ved navn St Thomas Church. Han er gift med Mandy, som på nuværende tidspunkt arbejder med at starte og lede kristne børneklubber på skoler.

Vi ønsker Henrik og Mandy og Silkeborg Frikirke Guds velsignelse over samarbejdet og tjenesten videre frem.

Jørn Bräuner akkrediteret i Åbenkirke KBH

Tjenesteteamet har akkrediteret Jørn Bräuner, der allerede i en længere periode har tjent med i Åbenkirke i København på forskellige områder, bl.a. med undervisning, relations- og vidensdeling på lederplan.

Jørn er en dygtig underviser, og han har skrevet flere bøger, hvor han både fortæller, opmuntrer og inspirerer til et liv med Gud. Han leder Nehemiascenteret, som har til formål at fremme kristne værdier og kristen tro i samfundet i Danmark og Europa. Derudover har han 20 års erfaring som præst og driver sammen med sin kone facebooksiden Præsten og Psykologen, som har mere end 30.000 følgere.

#APKSummit 2024: Velsign os igen

Invitationen til #APKSummit gælder alle ledere i de lokale kirker og skoler.

Temaet for #APKSummit 2024 er ”Velsign os igen”, og tilmeldingen er nu åben.

Vi fejrer 100 års jubilæum i 2024 og vi ser tilbage på 100 år med stor taknemmelighed for alt det, Gud har gjort. Men vores kald som bevægelse er ikke først og fremmest at skrive historie, men at skabe historie, og vores bøn er: “Gud, Velsign os igen. Fyld os igen. Giv os mod til at være kirke ind i vores tid. Send os igen – som dit folk, på tværs af generationer.”

Vi vil have et særligt fokus på hvordan vi kan skabe en kultur, hvor vores børn bliver en endnu større del af vores kirke. Så vi tager deres tro og tjeneste alvorlig og giver dem et medejerskab. De er vores “nu-generation” og ikke “næste-generation. “Gud, velsign vores børn igen.”

Electives

Vi vil gerne skabe netværk og samarbejde på tværs – med udgangpunkt i nogle af de tjenesteområder, der er gennemgående i de fleste kirker. Lørdag formiddag mødes vi derfor i “Electives”. Her vil der være et oplæg og god tid til netværk og erfa-deling. Man må gerne melde sig på én, man bare er nysgerrig på, men ellers vælger man nogle områder, man selv er engageret i. Bemærk, at der skal vælges to forskellige  “Electives”.

Lederkonferencen er åben for alle ledere i de lokale kirker og skoler.
Er du præst, menighedsleder, ungdomsleder, børnekirkeleder, lovsangsleder eller på anden måde leder, så er det her muligheden for at mødes med andre ledere i det apostolske netværk. Ægtefæller er velkomne.

Tilmeldingen er åben her

 

Acts Generations Roas Trip

En gang om året inviterer Acts Generations teenage- og ungdomsledere med på en tur for at se, hvad Gud gør andre steder i Europa.

I år går turen til Audacious Church i Storbritannien, som har et banebrydende ungdomsarbejde.

Turen er for teenage- og undomsledere og deres team, men der er begrænsede pladser, så skynd dig at tilmelde, hvis du vil med.

Se hele programmet og tilmeld dig her.

Acts Generations netværksaften

Lørdag d. 7. oktober holder Acts Generations igen en netværksaften for teen- og ungdomsledere, denne gang i Citykirken i Aarhus.

Johs Hall fra Audacious Church underviser ved samlingen kl. 16. Prisen er 100 kr., som betales ved indgangen.

Kl. 19 er der et åbent møde, som er gratis.

Læs mere om eventet her.

Nye præsteaspiranter i netværket

I løbet af forår og sommer 2023 har Apostolsk Kirkes uddannelsesudvalg akkrediteret en række nye præsteaspiranter.

Fra Åbenkirke, København:

Adrian Bidstrup, Sarah Joy Skov Bidstrup, Catherine Rebekka Christensen og Helena Zachariasen

Fra Brønderslev International Apostolsk Kirke:

Rasmus Yde, Cyrus Mutale, Ruth Chileshe Mutale og Tresor Lweso

Fra Jakobskirken, Esbjerg:

Leandro Fioretti

Fra Jacobskirken, Odense

Daniel Wind Ryrberg Schmidt

Velkommen til alle!

Du kan læse mere om netværkets tilbud om uddannelse og præstaspirantforløb her.

Seminar om kommende generationer: Åndbar ungdom

AKBU, Studiecenter for menighedsbaseret teologi (SCMT) og en række kirkelige B&U-organisationer afholder sammen seminaret “Åndbar Ungdom”. SCMT skriver:

Spørgsmålet, vi skal arbejde med til seminaret er:

Er der en kirke til stede, som kan imødekomme kommende generationer, lav trivsel og bidrage til en ‘Åndbar Ungdom i en Åndssvag tid?’ 

SCMT, de kirkelige B&U-organisationerne og CUR vil præsentere en ny undersøgelse om tro, trivsel og fællesskab, som kaster lys over udfordringerne. 

Vi inviterer en række kompetente folk til at levere keynotes om temaet og pege på håb, svar og løsninger.

Men det vigtigste af alt bliver deltagerne i lokalet, vores fælles læring, nye handlinger og praksis – dvs. DIG og dem, som du inviterer med. 

Læs mere og tilmeld dig her: https://www.aandbarungdom.dk

Åbenkirke fejrer ny kirkebygning med festgudstjeneste

Åbenkirke i Herning har i lang tid arbejdet med ombygningen af Silkeborgvej 88, der skal være deres nye gudstjenesterum og kirkesal og samtidig også kulturscene for byen.

Nu er de kommet så langt, at de kan indvie det gamle tæppevæveri, der er blevet nænsomt renoveret og har fået nyt liv.

Derfor inviterer Åbenkirke til festgudstjeneste d. 19. november kl. 15-17, hvor de glæder sig til at vise bygningerne frem. Der vil være festlige indslag, sang og taler, og det hele afsluttes med forfriskninger.

En af dagens talere vil være Hernings borgmester Dorte West, som også klipper snoren til Hernings nye mødested.

Tilmeld dig her