Jacob Viftrup ny ledende præst i Københavns Frikirke
Københavns Frikirke har i længere tid arbejdet med at finde en ny ledende præst, idet Jørgen Mortensen fylder 67 år i april 2019 og derefter går på pension. Jacob Viftrup har deltaget i processen som supervisor, og ved en af disse samtaler blev det klart, at ledelsen i Københavns Frikirke godt kunne se ham som deres nye præst. Også ledelsen i Kirkeibyen i Kolding har været inddraget i processen, og her er man klar til at sende Jacob videre til en tjeneste i hovedstaden. Kirkeibyen ser sig selv som et ressourcecenter for landet, et "apostolsk hus", der sender tjenester. Apostolsk Kirkes tjenesteteam har fulgt processen og bakker fuldt op om ansættelsen.
Jacob Viftrup ansættes som ledende præst på fuld tid pr. 1. august 2018, og hele familien flytter til København i sommeren 2018.
Læs mere i pressemeddelelsen herunder.