Jørn Bräuner akkrediteret i Åbenkirke KBH
Tjenesteteamet har akkrediteret Jørn Bräuner, der allerede i en længere periode har tjent med i Åbenkirke i København på forskellige områder, bl.a. med undervisning, relations- og vidensdeling på lederplan.
Jørn er en dygtig underviser, og han har skrevet flere bøger, hvor han både fortæller, opmuntrer og inspirerer til et liv med Gud. Han leder Nehemiascenteret, som har til formål at fremme kristne værdier og kristen tro i samfundet i Danmark og Europa. Derudover har han 20 års erfaring som præst og driver sammen med sin kone facebooksiden Præsten og Psykologen, som har mere end 30.000 følgere.