Gå til hovedindhold
Menu
  • Hvem er vi
    • Kirker
    • Skoler
    • Børn og unge
    • Servicecenteret
  • Hvad er vi
    • Historie
    • Kirkelige handlinger
    • Uddannelse
      • Præsteaspirant
      • Uddannelsesfond
      • Ansøgning
      • Menighedsbaseret teologi
    • Organisation
      • Regnskaber
      • Vedtægter
      • Tiltrædelseserklæring
  • Events
  • Frikirkenet
  • Nyt
  • Kontakt
    • Servicecenter
    • Serviceteamet
    • Tjenesteteamet
    • Børn & unge
    • Præster
    • Præsteaspiranter
    • Supervisorer
    • Driftsinformation
    • Privatlivspolitik
Log ind

Trivsel på dagsordenen

Den sidste weekend i april var præster og akkrediterede i det apostolske netværk inviteret til trivselsdøgn på Vingsted ved Bredsten sammen med deres ægtefæller. Foruden netværk, sjov, fællesskab og god mad bød dagen på oplæg ved psykolog Peter Damgaard Hansen, der underviste ud fra temaet ”ægteskabet og tjenesten”. Oplæggene skulle inspirere til at leve i sunde, respektfulde relationer og til at søge ægte forsoning, når noget går skævt. Deltagerne fik tid til at reflektere og noget at arbejde videre med personligt.

Trivselsdøgnet giver også plads til opmuntring, bøn og gode samtaler i et trygt og fortroligt forum, hvor man kan dele liv, kampe og glæder med hinanden. Der er stor opbakning fra præster og akkrediterede hvert år, fordi de her mærker det ”vi”, som fællesskabet af tjenester i det apostolske netværk repræsenterer. Det er mødet med kollegaer, der forstår og genkender de udfordringer og sejre, som man selv står midt i.

Trivsel er et vigtigt fokuspunkt i Apostolsk Kirke, der ikke kun optræder på dagsordner og møder. Arbejdet som præst er ofte meget meningsfyldt, men det kan også være grænseløst både mentalt og i forhold til arbejdstid. Trivselsudvalget har som målsætning at gøre kirken til den bedst mulige arbejdsplads, og det handler ikke kun om præsten eller den ansatte, men om hele familiens trivsel. Det er en forudsætning for levende og voksende kirker og velfungerende skoler, at præsterne, tjenesterne og deres familier trives.

  • Google+ logo
  • Linkedin Share Button
  • Share on Facebook

Abonner på nyheder

Få nyheder fra Apostolsk Kirke via e-mail.


Apostolsk Kirke Danmark

Servicecenteret
Lykkegårdsvej 100
DK-6000 Kolding
Telefon +45 79 32 16 00
Mail servicecenter@apostolskkirke.dk
Privatlivspolitik

Servicecenterets åbningstider
Mandag 09.00 - 15.00
Tirsdag 09.00 - 15.00
Onsdag 09.00 - 15.00
Torsdag 09.00 - 15.00
Fredag 09.00 - 13.00

 

Følg os på:
View profile on Facebook View profile on Flickr
Web Development by Kæphest