#APKSummit med stor tilslutning

Sidste weekend i januar mødtes ledere fra hele landet igen til #APKSummit under temaet ”En tro der vil noget”. Mange af kirkerne havde prioriteret samlingen og inviteret en stor flok ledere med. Det betød at vi var næsten 200 deltagere, der fik Samværket og Højskolen Acts Academy til at summe af liv og fællesskab.

Foruden det relevante tema var der fokus på næste generation, og årets visionskollekt gik til Apostolsk Kirkes teenage- og ungenetværk Acts Generations, som er på vej med endnu flere tiltag for at aktivere, inspirere og udruste unge til at tage del i at bygge Guds rige og træde ind i det, Gud har kaldet dem til.  

Det var et døgn fyldt med inspirerende oplæg, netværk og styrkelse af relationer kirkerne imellem. Konferencen er højt prioriteret, fordi vi ved, at et godt kollegaskab bygger på gode relationer på kryds og tværs på alle niveauer af ledelse i det apostolske netværk. Når vi tager os tid til at bygge relationer, er det også naturligt at hente hjælp og inspiration hos hinanden, så hver kirke ikke behøver at stå alene med udfordringer og sejre.

Tak for denne gang – vi glæder os allerede til næste år.

Esben Engholm akkrediteret som præst

I efteråret blev Esben Engholm akkrediteret som musikpræst i Åbenkirke, Herning. Esben har gennem mange år været en del af ledelsen i Åbenkirke, først i ungdomsarbejdet, dernæst i lovsangen, og de sidste tre år har han været en del af den daglige ledelse.

I øjeblikket er han ansat dels på Højskolen Acts Academy, hvor han leder Creative Lab, og dels i Åbenkirke, hvor han arbejder med udvikling af lovsang og sangskrivning.

Esben er gift med Hanna, og de har tre børn.

DodgeBall-turnering på Efterskolen Kildevæld

Den første lørdag i det nye år afholder Efterskolen Kildevæld en DogdeBall-turnering for kirkelige børne- og teenagegrupper. Formålet med arrangementet er at samle en masse tweens og teenagere til fællesskab med hinanden og med Gud. Det er elever fra skolens Believe-linje, der står for arrangementet, der afsluttes med en samling med lovsang og prædiken.

Hvert hold kan bestå af 6-10 spillere, men tag bare hele teenagegruppen med, for det handler ikke kun om at vinde turneringen. Der er også præmier for bedste heppekor og til det bedst udklædte hold.

Dato: Lørdag d. 7. januar 2023 kl. 14-21

Læs mere og tilmeld dit hold her

Husk at tilmelde dig til #APKSummit 2023

#APKSummit er det apostolsk netværks årlige lederkonference, hvor vi mødes for at blive skærpet på vores fælles dna og vision, for at blive inspireret og udfordret, netværke og skabe sammenhængskraft og for at tilbede Gud og opmuntre hinanden.

I år er teamaet “En tro der vil noget”, og invitationen med program kan hentes her.

Lederkonferencen er for alle ledere i de lokale kirker og skoler. Er du præst, menighedsleder, ungdomsleder, børnekirkeleder, lovsangsleder eller på anden måde leder, så er det her muligheden for at mødes med andre ledere i det apostolske netværk. Ægtefæller er velkomne.

Tilmeld dig her

Christina Kristensen akkrediteret i Åbenkirke, Herning

Christina Kristensen, i daglig tale Chrissy, er akkrediteret som børnekirkepræst i Åbenkirke, Herning.

Hun er gift med Nicolaj og mor til Sylvester (13) og Sigurd (8). Nicolaj er grafiker og fotograf og arbejder hos OpenDoors, i Åbenkirke og i eget firma, hvor han blandt andet står med grafik og video til det nye tema for Sommercamp Kolding. Chrissy er ansat 3 dage om ugen som børne- og teenpræst og er også en del af daglig ledelse i Åbenkirke. 

– Chrissy har været en fantastisk styrke for vores børne- og juniorkirke, siger Lars Bo Olesen, ledende præst i Åbenkirke. – Hendes visionære tilgang og evne til at inspirere har allerede båret frugt, og vi glæder os til at se, hvad Gud kan gøre gennem hende og teamet. Vi har et ønske om, at denne satsning på børnene også bliver til glæde og gavn for andre kirker i vores apostolske netværk

Tillykke til Chrissy og til Åbenkirke – vi glæder os til at følge med i tjenesten både lokalt og nationalt.

#APKSummit 2023: En tro der vil noget

Invitationen til #APKSummit gælder alle ledere i de lokale kirker og skoler.

Temaet for 2023 og for #APKSummit er ”En tro der vil noget”, og tilmeldingen er nu åben.

Enkel tro centrerede os om kernen og fundamentet i vores tro – et stærkt fokus på Kristus, korset og kraften i troen. Mødet med det enkle opflammer vores tro og kalder os til en respons. Det fordrer os til at forblive sultne og tørstige efter mere og vokse i vores tro. Det udfordrer os til at sætte alt ind på, at vores tro bliver en tro der vil noget. (2. Peter 1:5) Peter udfordrer os til at udbygge troen og føje til, så troen bliver stærk og hjælper os i den tjeneste og det kald, Gud giver til os alle.

Enkel tro er ikke stillesiddende eller kun til eget brug. Det er ikke os, der vil noget med troen, men troen, der vil noget – i os, med os og igennem os. Det er Kristi kærlighed, der tvinger os, og vi kan ikke sidde stille. Vi skal være i bevægelse med Guds ånd, som i den her tid blæser ind over vores land for at kalde og opsøge mennesker, som længes efter mening, håb, fællesskab og retning. Her skal vi være – med en tro der vil noget.

Lederkonferencen er for alle ledere i de lokale kirker og skoler. Er du præst, menighedsleder, ungdomsleder, børnekirkeleder, lovsangsleder eller på anden måde leder, så er det her muligheden for at mødes med andre ledere i det apostolske netværk. Ægtefæller er velkomne.

Tilmeld dig her: https://apostolskkirke.nemtilmeld.dk/129/

Ruben Tychsen er ny leder for Apostolsk Kirkes Mission

Tjenesteteamet har fra september 2022 sat Ruben Tychsen for bordenden for Apostolsk Kirkes Mission (AKM). Opgaven har i perioden 2015 til 2022 været varetaget af Niels-Peter Hedegaard, som samtidig træder ud af opgaven.  

Det har været en årrække, hvor der har været arbejdet med tydelighed omkring AKM-Partnerskaber gennem partnerskabsaftaler, AKM-medlemsskaber og supervision som krav til missionsarbejde i Apostolsk Kirke.  

Det andet fokuspunkt har været at skabe netværk på tværs af udsendte og projekter gennem missionskonferencen ‘MissionSummit’ og senest gennem etablering af Zoom-møder for baglandets missionsledere og præster i AKM. 

Endelig har vi skærpet “produktet” – AKM – ved at fokusere på medlemsprojekter ved fællessamlinger i netværket, kollekter, hjemmeside og løbende information for alle missionsinteresserede ved siden af grundydelsen: Servicecentrets solide håndtering af økonomi, forsikringer og sparring.  

– Jeg vil sige tak til Niels-Peter og anerkende, at han har gjort et godt stykke arbejde med at få skibet på ret kurs og styret det med sikker hånd, siger Ruben Tychsen.

– Vi går ind i en tid, hvor vi skal have konsolideret strukturen for Apostolsk Kirkes missionsarbejde samtidig med, at der sker en foryngelse og en fornyelse. Vi vil arbejde med at få et større fælles ejerskab og en bred sammenhængskraft omkring de projekter, som Apostolsk Kirke er involveret i.

Michael Bobjerg fortsætter i sin opgave som kommunikationsmedarbejder for AKM (1 dag om ugen). Ruben Tychsen leder AKM ved siden af sit daglige ansvar som ledende præst for Jakobskirken i Odense. I AKMs ledelse (Missionsfacilitatorteamet) indgår foruden Ruben Tychsen og Michael Bobjerg også Søren Sørensen fra AKBU, Stig Hagen fra Acts Academy og Bent Christiansen fra Kolding. 

Ny ledelse i Viborg Frikirke

Johannes Hansen, Aalborg, overtager midlertidigt ledelsen af Viborg frikirke efter Torben Majgaard.

Torben har ledt menigheden siden Jonbjørn og Line Nýggjagarð rejste til Færøerne for to år siden. Som midlertidig præst for menigheden bliver det Johannes’ vigtigste opgave at finde den rigtige ledelsesmæssige løsning for Viborg menighed fremadrettet.

Viborg frikirke er inde i en god udvikling og satser på at det, med den rette præst som leder, kan udvikle sig fortsat til glæde for menigheden og byen. Johannes tiltrådte som midlertidig præst pr. 1. august.

Netværkssamling for ungdoms- og teenageledere

Acts Generations (AG) inviterer alle ungdoms- og teenageledere i Aalborg, det nordlige Jylland og ja, endda Midtjylland til en aften med mad, samvær, praktiske input & betjening fra Acts Generations-teamet. Det sker d. 17. november kl. 18-21.

AG ønsker at bidrage til at løfte arbejdet med at bringe evangeliet til den unge generation i vores land og vil derfor gerne investere i dig og din tjeneste i den kommende sæson. Der er ingen bedre måde at gøre det på end fællesskab! Kom og medbring dit team, og vær en del af en inspirerende aften. Eventet er gratis, men grundet planlægning og catering beder vi dig om at tilmelde dig senest 13. november. Vi ses!

Bonus: AG releaser den første Acts Generations live worship-single “Intet liv uden dig” samme aften! Den blev optaget under Acts Generations Summer ‘22.  

Tilmeld dig her.

Facebook Event

Netværkssamlinger med AKBU i efteråret

Apostolsk Kirkes Børn og Unge (AKBU) holder to netværkssamlinger i løbet af efteråret. Det er for alle børne-, junior-, teens-, og ungefrivillige og bestyrelserne i de lokale ungdomsforeninger.

Datoerne er d. 5. oktober på Efterskolen Kildevæld og d. 25. oktober på Skovbo Efterskole.

Hvilken historie har du med som frivillig fra din aktivetet med børn, juniorer, teens og unge? De sidste tre år er et særligt kapitel i vores fortælling om frivilligt arbejde blandt børn og unge. Det er relevant at spørge, hvad næste kapitel byder på.

Søren Sørensen, Majbrit Strange og Stine Bang-Mørch deltager alle på begge samlinger og står til rådighed med hver deres gode inputs og hjælp. Så fyld bilen fra din lokale børne- og ungdomsforening – kom og vær med. Netværk bliver bedst, når vi er mange om det!

Tilmelding på mail til ms@akbu.dk