APK Studiedag: Femfoldig tjeneste i praksis
Studiedag med temaet Femfoldig tjeneste i praksis
Formålet med denne studiedag i vores apostolske netværk er at inspirere til at forløse tjenester, som får din lokale kirke til at afspejle Kristus og lykkes i sit missionale formål! ”Mangfoldighed i tjeneste” er vores apostolsk arv – men hvordan er det i spil i dag og kan vi blive skarpere på teologien, få mere fælles sprog og praksis?
Bliv inspireret til, hvordan vi kultiverer den femfoldige tjeneste i praksis i lokale menigheder, bl.a. ved at lytte til fem levende eksempler på tjenester i vores fællesskab, som vil dele fra deres liv om, hvad der har været til hjælp, og hvad der har skabt de største udfordringer.
Vi bygger videre på temaet ”Mangfoldighed i tjeneste” fra studiedagen i september 2022, men du kan sagtens deltage på denne dag, selv hvis du skulle have misset forrige studiedag.
Hvis du som os er nysgerrig og synes, at det er vigtigt at se tjenester forløst, så join os i vores forsøg på en genopdagelse af nutidens tjenester.
PROGRAM
Kl. 09.30 – Velkomst og lovsang
Kl. 09.50 – Undervisning v/ Jacob Viftrup
Kl. 10.50 – Kaffepause
Kl. 11.15 – Undervisning v/ Anne-Mette Fredegod
Kl. 12.00 – Frokost
Kl. 13.00 – Panel af fem aktive tjenester
Kl. 14.00 – Kaffepause
Kl. 14.30-15.30 – Dialog og erfaringsdeling i fem grupper
PRAKTISK INFO
Sted: Acts Academy
Pris: 250 kr. pr. person
Tilmelding senest: 17. februar
Tag nøgleledere, ungdomsledere, præster og dig selv med til en super dag!