Tirsdag er gratis besøgsdag på SommerCamp
Så er der kun få dage til SommerCamp 2017 byder velkommen til Danmarks hyggeligste camp. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, kan du nå det endnu. Tilmeldingen er stadig åben.
Ellers kan du benytte anledningen til at smutte forbi campen tirsdag d. 4. juli, hvor der er gratis besøgsdag. Der sker en masse i løbet af dagen, du kan bl.a. høre Arianna Walker fra MercyUK, besøge et af vores fem ”brændpunkter” med relevante temaer, blive udfordret ved fællesmødet i hallen om aftenen af Peter Prothero fra England og meget mere. Bliver du sulten undervejs, er FoodCourt i Højskolens gård åben både til frokost og ved aftensmadstid.
Kom og mærk suset i hallen, hyg dig sammen med familie og venner og nyd fællesskabet på campingpladsen eller i sommerlandet ved søen. Vi glæder os til at se dig!