Vision: Et større København
I Lyngby Frikirke arbejdes der i disse måneder på, hvordan fremtiden kommer til at se ud, efter at kirken står uden præst.
Der er både i Lyngby Frikirke og fra Apostolsk Kirke i Danmark et ønske og en vision om en Apostolsk kirke i Lyngby i fremtiden.
Der er fra Apostolsk Kirkes Tjenesteteam, sammen med supervisor Jacob Viftrup, italesat en vision, som handler om at tænke “Et større København” og således arbejde hen imod en model, hvor der er “En kirke med flere lokationer/fællesskaber”. Hvor København og Lyngby ledelsesmæssigt og tjenestemæssigt er én kirke, som udtrykkes lokalt på Frederiksberg, i Lyngby og med tiden måske flere steder. Der er sat et mål om at afsøge denne mulighed frem mod sommeren 19. Visionen og modellen er fremlagt for menigheden i Lyngby og på Frederiksberg, og der er stor opbakning til denne kurs.
Der er nedsat en lokal overgangsledelse med henblik på at lede menigheden i denne proces, sammen med Jacob Viftrup, som er fungerende præst i Lyngby Frikirke.
Er der spørgsmål til processen eller ønsker du en samtale, så er du velkommen til at kontakte Jacob Viftrup eller Jens Skov.