Joel Bagnall indsat som præst i København
I august blev Joel Bagnall indsat som præst i Københavns Frikirke – nærmere bestemt som lokationspræst i Lyngby. Det er den seneste udvikling i visionen om ”Et større København”, som ledelserne i Københavns og Lyngby Frikirke har arbejdet med siden sidste efterår.
Joel bor i Lyngby sammen med sin kone, Helena og deres to sønner. Han har tidligere ledt et ungdomsarbejde i staten Queensland, Australien, og han har en passion for at se unge og lovende ledere vokse og påvirke verden gennem "den lokale kirke", især i Europa.
Kendetegnende for Joels tjeneste er et ægte og autentisk ønske om at se Guds kraft ændre og forme folks liv, og han er overbevist om, at folk ikke bare ændrer sig gennem en god prædiken, men ved at møde Guds tilstedeværelse.
Vi ønsker Joel velkommen i tjenestefællesskabet i det apostolske netværk og Guds velsignelse over både familielivet og tjenesten i København og Lyngby.