AKM laver nyt netværk for missionsinvolverede
Bag enhver missionær og ethvert missionsprojekt står et kirkebagland. Ofte er det en række enkeltpersoner i kirkerne, som involverer sig i at drive missionsprojekterne og hjælpe de udsendte missionærer med en masse ting, både praktisk og åndeligt. Den 7. oktober starter et nyt netværk for disse missionsinvolverede.
For 6 år siden blev der taget fat på en tilretning af Apostolsk Kirkes Mission (AKM), så det kom bedre i overensstemmelse med de værdier, som er Apostolsk Kirkes netværkstænkning i dag. Det mundede ud i, at de udsendte missionærer og missionsprojektledere hvert andet år inviteres til en samling – MissionSummit – sammen med baglandet og hinanden.
Nu inviterer AKM baglandskirkernes missionsinvolverede til at netværke med hinanden også mellem MissionSummit-samlingerne. I første omgang på et Zoom-Fyraftensmøde onsdag d. 7. oktober. Hvis du er involveret i et af AKM-projekterne i din kirke, så kontakt projektlederen for missionsprojektet og få mere information om, hvordan du kan være med på mødet.