Ny præst i Sønderborg
Søndag d. 19. september kl. 10 indsættes May Jeznach Madsen som præst og menighedsleder i Sønderborg Frikirke. May har i en årrække ledt Gospelfællesskabet Sønderborg og fungeret som præst i Gospelkirken, som er en del af Sønderborg Frikirke med egen gudstjeneste en gang om måneden. Det fortsætter hun med, men fra 1. august er hun ansat fuld tid som præst og leder for begge kirker.
May afløser Lars Lindskov Beck, som fratræder sit hverv efter 14 år. Lars vil dog stadig være en del af Sønderborg Frikirke, men tjene med som frivillig.