Fri fra 15 års depression
Troen har altid været til stede i Sarah Wigh-Fritzens liv, blandt andet fordi hun som barn gik i en kristen børnehave og til minikonfirmand, men efter sin konfirmation holdt hun op med at komme i kirken. Hendes liv tog en helt anden drejning med ensomhed og mobning, der til sidst resulterede i, at hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling med selvmordstanker.
”Det var ikke bare tanker, men virkelig en så stærk overvejelse, at jeg kaster mig på knæ, og så siger jeg: ’Gud, jeg har troet på dig hele mit liv. Det er nu, du skal vise, du er til, for ellers er jeg her ikke mere,’” husker Sarah. ”Lige idet jeg siger det, rammer hans Ånd mig i maven som en mavepuster. Og jeg hører bare den her sætning: ’Stop med at ryge, stop med at drikke, find en kirke.’”
Sætningen blev ved med at køre inde i Sarahs hoved, og samtidig blev hun ramt af en euforisk lykke, som hun aldrig før havde oplevet. Hun rejste sig op og gik rundt på den psykiatriske afdeling med armene ud til siden og et stort smil, fordi Gud havde mødt hende så stærkt. Hendes forvandling inspirerede endda en sygeplejerske, der var gået væk fra sin tro på Jesus, til at gå hjem og høre lovsang.
”Siden den dag har mit liv været fuldstændig forandret. Gud har bare velsignet mig, arbejdet så meget med mig, og jeg er blevet fri fra 15 års depression. Det, som ingen kunne, det gjorde Jesus bare på et splitsekund,” siger Sarah.
To dage efter oplevelsen på hospitalet blev Sarah udskrevet, fordi hun havde det for godt til at være indlagt. Det var midt under coronanedlukningen, så det var svært at finde en kirke, men hun kom først med i en mindre bedegruppe, og senere begyndte hun at komme i Åbenkirke i Valby. Til at begynde med kunne hun ikke helt tro på, at den kærlighed, hun mødte der, var ægte, men hun blev ved med at komme, fordi hun følte sig hjemme.
”Jeg har altid troet på Jesus, men jeg har været ekstremt ensom i min tro,” siger Sarah. ”I kirken har jeg mødt en kærlighed, der er så ægte, fordi vi er Guds familie. Det er den familie og de loyale venner, jeg altid har søgt efter. De forstår den forvandling, jeg har gennemgået, og det betyder, at jeg ikke er alene mere.”
Sarah har været en del af Åbenkirke i tre et halvt år, og for knap et år siden blev hun døbt. Hun er pædagogstuderende og er medarbejder i børnekirken, fordi hun oplever, at det giver stor mening i forhold til det, hun selv har oplevet.
”Jeg gik selv i børnekirke, og jeg ved, hvor mine frø, der spirede, stammer fra. Det er børnekirken, så der skulle jeg også tjene,” siger hun.